Efter apple’s iPhone så dagens lys er der sket meget med telefonimarkedet. Og jeg mener at meget kan tilskrives dette lille kunststykke af en telefon eller hvad det nu er.
Netop denne forviring om hvad iPhonen egentlig er, er humlen ved denne forandring. For iPhonen er første trin i en konvergeret enhed hvor alverdens muligheder mødes. En enhed som har været savnet af alle teknologiinteresserede. Og nej, jeg har desværre ikke selv en iPhoneDet skønnes at iPhone allerede har opnået en markedsandel på lidt over 1%, hvilket vel er flot på så kort tid i et marked med så skarp konkurrence. Denne markedsandel er endda nået, selvom iPhonen har uhyggeligt ublu abonnementpriser “worldwide”.
Apples to styrker
Apple har selvfølgelig mange flere styrker end to (og sikkert ligeså mange svagheder), men de to som jeg synes har været altafgørende for iPhonens omvæltning af markedet er:
1. iTunes – Fordi det allerede er en meget integreret del af den måde mange mennesker hører og køber musik på i dag
2. Apples distribution af aps til iPhonen via iTunes – Fordi det har givet mulighed for at nå ud til mange brugere med mange aps på kort tid.
Uden disse to, og selvfølgelig det flotte design, så ville de får svært ved at opnå udbredelse så hurtigt.
Hvad betyder dette for IP-telefonien?
IP-telefoni bliver vel bare endnu en widget til mobilen, se bare på mængden af aps til iPhonen. Langt hen ad vejen er telefonien blevet noget sekundært.
Der ligger selvfølgelig også en muligheder i dette.
De store internationale IP-telefoni tjenester var hurtige til at tilbyde applikationer til iPhone (Jajah, Fring, Truphone, iCall og du kan sikkert finde mange flere). Men hvor er de danske udbydere henne? Og hvorfor er der ikke nogle, som har grebet denne mulighed for god PR? Skyldes det, at vi endnu har til gode at se en udbyder, der er født ud af en internettet frem for den traditionelle telefoni? Jeg ved det ikke, men jeg synes det er mærkeligt, da det må være relativt let at lave sådan en applikation.






Mon dette er det du leder efter?